Sidste opdatering fra Team Kenya

Så er de sidste ting og souvenirs ved at være pakket ned i rygsækkene, og det betyder at seks ugers praktikophold i Kenya er ved at være forbi. Den sidste weekend har vi nydt på et gæstehus i Karen (et område i Nairobi, hvor mange hvide bor). Fredag var vi på Masai Marked på et stort indkøbscenter i den anden af byen. Vi kom hurtig ind i det med at prute, men fik alligevel brugt et par shilling. Da vi forlod centeret var alle tilfredse med dagens fangst. Om aften tog vi turen til Art Caffé hvor vi holdt fødselsdag for Pernille.

På vej til Art Caffé

Fødselsdagsbarnet

Signe og Ina

Lørdag morgen tog vi til Karen Blixen Musset. Efter at have betalt otte gange så meget som kenyanske residents fik vi en guidet tur på museet. Det var sjovt at få fortalt om en dansk forfatter af en kenyaner, der for øvrigt havde fuldstændig styr på Karen Blixens liv.

Karen Blixens Museet

Bagefter besøgte vi en smykkefabrik ved navn Kazuri. Her arbejder enlige mødre og forældreløse kvinder. Fabrikken var meget organiseret og de eksporterer smykker til hele verden. Efter en guidet tur besøgte vi selvfølgelig også fabrikkens butik, hvor pengene hurtigt fik ben at gå på.

Smykkefabrikken

Det produceres perler...

Vi venter på at få et gratis lift

I dag har vi slappet af ved poolen og slikket det sidste sol inden turen går hjem i aften. Vi har en fantastisk tur med nogle uforglemmelige oplevelser, men det er altid rart at komme hjem 🙂

Team Kenya

Kwaheri – farvel

Sidste update fra Nyeri.

Ja, ja, ja, så er strejken faktisk slut – believe it or not! I går startede alle faggrupper så småt igen, men vi blev ringet op af Benson, som sagde vi ikke skulle komme. Der er nemlig ingen patienter endnu! For at foretage os et eller andet, tog vi på Outspan privathospital, som også ligger her i byen. Vi blev vist rundt af en ergo- og en fysioterapeut på et hospital meget anderledes end det vi arbejder på. Der var 1 patient pr. seng og der var mere rent. Desuden havde fysioterapeuterne længere arbejdsdage og flere patienter. Det var spændende at se og først kl. 11.30 var vi ude igen. Så trængte vi da også lige til et smut forbi Green Hills – et dejligt sted, lige for os!

Her har vi lige været i bad og står i omklædningsrummet, efter en skøn dag i solen.

Om aftenen mødtes vi med Martha og Paul på “The White Rhino”, da vi havde lovet at give middag. DE måtte vælge alt fra menuen og lige så meget de havde lyst til. Vi havde en dejlig aften og var glade for at have inviteret dem.

Os fire efter en rigtig hyggelig aften.

I dag skulle vi så på arbejde, da det var vores sidste dag. Vi havde regnet med, at der ville være nogle patienter, men heller ikke i dag. Så i stedet nød vi alle slik og chokolade, som vi havde taget med i anledning af vores sidste dag.

Os to på ortopædkirurgisk afdeling..... Men ingen patienter endnu!

I dag var også vores sidste løbedag, og hold op, hvor var det skønt at vide det var sidste gang man skulle trampe rundt og rundt på ujævnt underlag i Nike Free/Training! SKØNT:)

Her er fodboldbanen som vi har kæmpet os rundt på 2-3 gange om ugen kl. 6.45 om morgenen!!!

Og i det vi sidder her og opdaterer, kommer vi i tanke om, hvor fedt det egentlig var at have set en løve! Så I får da lige et billede med på vejen… Sådan der!

WOW! Mufasa!

Og og og….

"Når enden er god, er alting godt"

Sidste dag på PCEA General Hospital

Efter 2 1/2 time på arbejde i dag var vores sidste dag på PCEA overstået. I morgen skal vi ud og køre med AIDS Relief bilen, hvilket vi glæder os til. Lige de sidste billeder fra den sidste uges tid på PCEA.

Her er vi iklædt vores dejlige labcoats

I hospitalets gange

De tre fysser der arbejder på general

Lungefysioterapi!!!!!

Her behandles en amputations patient

Kun de bedste får tildelt opgaven; "at bære stolen bagved patienten".......

Frugtdamen udenfor hospitalet som vi har besøgt hver dag på vej hjem

Knus Ina og Maria 🙂

Strejke mandag!

Så er der strejke for 12. dag i træk (8. for os, for vi arbejder jo ikke i weekenden), men vi nåede da lige forbi hospitalet, inden vi fik det at vide. Så vi tog lidt billeder, så I kan se PGH fysioterapien. Og ja, det er da os i de flotte “lab-coats”!!!

Rummet hvor fysioterapeuterne holder deres pauser, hvilke der jo er en del af! Så her er der te- og ndazi-hygge (friturestegt brød):)

De to sladdertanter, som er nogle rigtig søde kvinder. De kan altid høres snakke og grine højlydt!

Her er de tre "cubes", hvor de laver ultralyds-, varme-, infrarødt lys-, kortbølge- og "rystepudser"behandling.

I træningssalen jonglerer Pernille med de remedier, de har flest af - bowlingkegler ligner det, hi!

Og her roer Pernille på en meget gammel romaskine:)

Her er vores "head-physiotherapist" Benson. Han er en rigtig venlig sjæl, men også en smule forvirret!

Men i dag brugte vi så strejken lidt mere fornuftigt……

I poolen på Green Hills Hotel. Det ser lækkert ud, men er iskoldt... Billedet er taget på 2 sek.!

Kirke søndag

Søndag føltes som den længste dag i vores liv nogensinde! Vi skulle i kirke hos en præst, som virkelig gerne ville have vi så hans gudstjeneste. Kl. 10 præcis, stod vi foran New Life Church.

Vi forbereder os psykisk til 3 timers gudstjeneste - tilmed på swahili!

Da kl. var 13, var gudstjenesten endelig forbi! Præsten kom og spurgte om vi havde travlt. Det svarede vi nej til og det var ikke en smart beslutning! Han begyndte at fortælle om at vi skulle med ud til en pige high school og inden vi nåede at finde på en undskyldning, var vi nærmest på vej.

Vi blev placeret "up front" med resten af kirkens repræsentanter. Præsten er ham med det lyse jakkesæt og kæmpe smil!

Der var masser af sang og dans og pigerne var ellevilde!

Pigerne ville gerne have taget billede med os bagefter, og det var helt eksede med vores hår. Det hele tog lidt overhånd til sidst!!!Vi skulle dog lige bedes for og den fik ikke for lidt. Det blev lidt for meget Gud og tak på så kort tid for mig.

Efter 10 timer uden mad, var vi helt ekstremt sultne!!!!!!!!!!! Godt vi kan lave et lækkert måltid mad selv:)

Mums.....

Vi har det godt :)

En lille rapport fra Kikuyu. Herfra kan vi rapportere om at vi har det godt og ikke har været påvirket af terrorangrebet der fandt sted i Nairobi lørdag aften. Vi befandt hos Nairobi på tidspunktet da granaterne gik af, men heldigvis i en helt anden bydel. Angrebet har indtil videre kostet seks livet og 66 er såret. Mest sandsynlig er det Al-Shabaab (somalisk terrororganisation) der står bag angrebet, da en kenyansk minister få timer inden angrebet gik ud og sagde, at Kenya ikke ville trække sine soldater ud af Somalia.

Ser man bort fra dette har vi haft en god weekend. Weekenden startede med tidlig fri, kl. 12.00, da der ikke var flere patienter. Vi vandrede ind til markedet i Kikuyu Town for at handle ind til en god frokost. Fredag aften have vi movienight med Dolly og Bridget. Lørdag morgen tog vi bussen ind til Nairobi for at finde en pool. Det lykkedes at finde en på et meget fint hotel. Her blev vi liggende til klokken halv seks, hvor vi besluttede os for at tage til West Gate Shoppingmall for at nyde en lasagne og nogle glas vin.

Kikuyu Town

Ina shopper på det lokale marked

Søndagen startede med en laaang gudstjeneste i den lokale kirke, hele to timer og tyve minutter. Desværre slår vi ikke Penny og Signe der var til en tre timers lang gudstjeneste i dag. På trods af at gudstjenesten var lang var det sjovt at opleve. Vi fik selvfølgelig også lov til at rejse os op foran hele kirken for at præsentere os. Resten af dagen er gået med at læse og se serier. En ting er sikkert, og det er at vi har fået slappet af mens vi har været her. Næste uge er der kun tre arbejdsdage, hvor vi en af dagene skal ud at køre en AIDS bil. Så det er lige til at klare.

En af mange sange fra koret......

Onsdag aften siger vi farvel til Kidfarmaco, for at tage til Karen (et område i Nairobi) hvor vi skal bo hos en nordmand som jeg, Maria, kender. Vi ser frem til nogle dage sammen alle fire, hvor vi rigtig kan hygge og forberede hos psykisk til at rejse hjem til en væsentlig mere travl hverdag. Det er næsten ved at gå op for os at vi snart skal i gang med en lille bachelor, men vi fortrænger det lidt endnu 🙂

år vi siger farvel til Kidfarmaco på onsdag kommer vi ikke til at savne dette - UGALI

Det fantastiske mel der giver ugalien en "dejlig" smag

Bonusinfo:

Ugali is an East African dish (also sometimes called sima, sembe, or posho) of maize flour (cornmeal) cooked with water to a porridge– or dough-like consistency. It is the most common staple starch of much of Eastern and Southern Africa. When Ugali is made from another starch, it is usually given a specific regional name.

The traditional method of eating ugali (and the most common in the rural areas) is to roll a lump into a ball with the right hand, and then dip it into a sauce or stew of vegetables and/or meat. Making a depression with the thumb allows the ugali to be used to scoop, and to wrap around pieces of meat to pick them up in the same way that flat bread is used in other cultures.

Wikipedia

Sol

Surprise, surprise – i går var der også strejke, hvilket betød at vi desværre ikke fik set præsidenten, som åbenbart var på besøg på vores hospital! Hvorfor, ved vi faktisk ikke?! Strejken koster mange liv her i Kenya, så det er lidt svært at “kigge på” uden indflydelse.

I går brugte vi 4 timer i huset på at læse bøger, flade ud og lave lidt studierelevant – lidt:) Til sidst fik vi spat af ikke at have lavet noget hele dagen, og egentlig også dagene før, så vi smuttede til byen. Vi tog på cafe og læste og nød at komme udenfor skolens grund i nogle timer.

Her sidder vi på "The White Rhino", som er en meget stille og rigtig hyggelig cafe. Vi har dog ikke boykottet Julie's, for der er der jo gratis internet og lidt mere hjemlig stemning.

Så fik vi kværnet endnu en bog hver!

I dag var vi ude og løbe vores obligatoriske runder på fodboldbanen lige ved huset. Det er ved at være noget trivielt, men vi får det gjort – godt vi er to til at holde hinanden oppe! I dag var der da også lidt spænding, da der var linet telte op til et bryllup. Det så flot ud og der kommer vel omkring 300 mennesker, som ikke er unormalt her i Kenya. Vi må lure lidt når vi kommer hjem igen.

I formiddags tog vi til Green Hills Hotel for at ligge ved deres pool, som vi havde hørt godt om. Vi betalte 300 ks (21 kr.) pr. mand for at være der og få et håndklæde. Vi nød solen, men poolen var viiiildt koldt! Vi havde lige glemt, at det faktisk er relativt koldt om natten her i Nyeri. Så det var ikke mange baner vi fik svømmet. Men 6 timer gik lige pludseligt hurtigt når man nyder varmen…

Pernille vovede sig dog i poolen for en sidste gang. Ja, det ser lækkert ud, men er faktisk mega koldt, hi hi:)

På vejen hjem i går, kom vi forbi dette vidundersyn af en cykel. Den er nok lidt hjemmelavet, men sej er den da! Lige en cykel til bedsteforældrene hjemme i DK…

"Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer hurtigt langt omkring. Og det' fordi på min cykel, der går det let som ingenting!" - dingeling!!!

Det var en lille update her fra os i Nyeri. VI har det trods alt godt, men glæder os til Nairobi og Karen Blixen museet og ikke mindst Masai Market:)

Penny og Signe

(Ja, vi holder lige fast ved navnet lidt endnu, hi hi :))

 

En helt almindelig dag på PCEA General Hospital

Mens de andre strejker arbejder Ina og jeg meget “hårdt”. Hospitalet vi arbejder på er nemlig ikke et offentligt hospital men et missionær hospital. Her har vi lige skitseret en almindelig dag på PCEA General Hospital:

9.00: Vi møder ind – ingen andre er mødt
9.20: Første fysioterapeut møder ind
9.45: Alle tre fysioterapeuter er nu mødt ind, og vi er klar til stuegang
10.30: Stuegang færdig – vi går tilbage til fysioterapien for te
10.35: Teen er ikke kommet – vi sidder og venter på teen
11.00: Teen ankommer
11.05: Fysioterapeuterne kommer i tanke om at de skal have snack til teen, og vi går derfor i kantinen
11.15: Venter på at snack skal blive færdig
11.45: Snack er klar – vi vender til fysioterapien for at spise snack og drikke te
12.20: Patient x 3
13.00: Frokost
14.20: Patient x 2
15.00: Dagen er over og vi vender næsen hjem ad efter en ”effektiv” dag

Tre hårdt arbejdende fysser

8. dag med strejke!

What to do? Nu sidder vi på Julie’s igen. Vi har lige mødt nogle af fysserne fra hospitalet – de to sladdertanter Ireene og Kavera (skønne kvinder!) – og de sagde, at der nok også er strejke i morgen. Ud over det fortalte de, der ikke er nogen patienter på hospitalet og at alle patienter blev smidt ud da strejken startede.

En fruit cocktail... Mmmm

I går kom vi et godt stykke I vores bøger, da der ikke var andet at tage sig til. Men det var nu også hyggeligt bare at flade ud på den måde. Tror ikke vi har sagt så lidt til hinanden på en hel dag i Kenya endnu!

Godt vi har taget flere bøger med 🙂

Vi tænkte det var på tide, at I også fik et indblik i hvordan vi bor her i Nyeri.

Vagten som vogter området går vi forbi ud og hjem. Han møder os altid med et stort smil 🙂

Nyeri Primary School hvor vi bor. Her har børnene lige fået fri og så vrimler det med store og små skoleuniformer, som alle vil sige "hej"!

Vores hus. Vinduet i midten er vores værelse.

Stuen.

Vores værelse. Pernilles seng til venstre, Signes til højre.

Badet. Signe vasker fødder, som er noget af det første vi gør når vi kommer hjem 😉

Toilet. Med hjemmelavet træk, men det virker!

Vi er slet ikke bitre over, at vi kunne være blevet ved vandet i Mombasa pga. strejken… Nej slet ikke bitre, hi!!! Vi har brugt vores 8. strejkedag på en lille udflugt. Vi ville udforske lidt af byen som vi endnu ikke havde set, så turen gik mod outspan, vist nok det lidt finere område.

I Outspan hotels have.

Vi var på Lord Baden Powell museum. Ja, et helt værelse havde han fået... Det kostede os lige 600 ks (42 kr.) for de 5 min. det tog at se det! Men så har vi da også været lidt kulturelle.

Vi fik os en kop te, og nød udsigten udover Nyeri (og også Mount Kenya, hvis det ikke havde været overskyet - øv).

Et billede af det fodtøj vi står tilbage med, efter vores løbesko blev stjålet sammen med kyllingen. Nu passer vi på alt hvad der kan gå!

Birkenstock, Source, Nike Free, Nike Training (lettere støvet og mudrede!) og de to par klipklapper vi har på, da billedet blev taget - hhv. Teva og Nike

Vi fandt forresten et håndværkertilbud, hvis nogen er interesserede…!!!

2 etagers hus med 2-3 værelser, 1-2 badeværelser, køkken og evt. have. Tæt på by, matatu, skole og natur. Slå til nu - kom med en pris!

Nyeri nyt

Som I kan læse, har vi lige været i Mombasa. Vi tog af sted i går formiddags og efter endnu en lang tur (taxi, fly, taxi, matatu, gå), var vi hjemme hos Martha i går aftes kl. 19:15. Og vi blev mødt af en lettet Martha og Paul, som både havde prøvet at sms og ringe til os, da de var bekymrede for hvor vi blev af. Det var jo trods alt blevet mørkt inden vi kom indenfor skolens mure. Men det er jo dejligt, at de tænker på os:)

Her er vores værtsmor Martha. Og ja, hun er faktisk så sød som hun ser ud!
FYI, så er det hendes sweater, hun har bundet om hovedet, for ellers kommer hendes uægte hår til at lugte af madosen, hi!

Vores nye bror Paul. Dette er første portion aftensmad! Det er helt vildt så meget afrikanske mænd spiser... Go home Michael og Thomas!

Pernille gav sig i kast med at spise sukkerrør. Lidt svært for en nybegynder, men godt smagte det!

Siden i torsdags har alle faggrupper, undtagen læger, strejket på hospitalet! Så i dag, da vi mødte op var der stadig ingen på hospitalet. Derfor sad vi allerede på Julie’s kl. 10.30:)

Hvad sker der?

Hvor er alle menneskerne?

Vi prøver i fysioterapien...

For enden af gangen er vores tre behandlingsrum og døren til venstre er træningssalen. Men dørene er låst i dag, for der er dømt strejke.

Der er mange banker i byen, men kun én som vi kan bruge og det er Barclays. Den ligger et stykke væk, men vi har da kæmpet os derhen et par gange.

Puha en lang tur til banken, vi holder lige et lille hvil foran kirken.

Det man mest ser på vejene er matatuer, men cykler er heller ikke unormale her.

Det gælder om at få rigeligt med fart på ned ad bakken, for de skal op igen på den anden side!

Alt afhængig af strejkens omfang, regner vi med snart at komme med billeder fra fysioterapien. Og glæd jer, det er ikke set før i Danmark!

Knus fra Signe og Penny